Skip Navigation Links
FORSIDE
OM VIRKSOMHEDEN
REFERENCER
KONTAKT
 

Effektiv håndhævelse og effektive sanktioner over for offentlige myndigheder, der begår regelbrud og grove tjenstlige forseelser.

Resumé

Offentlige myndigheders regelbrud og grove tjenstlige forseelser håndhæves og sanktioneres ikke i samme omfang som, når det gælder private virksomheder. Resultatet er, at private virksomheders muligheder for at konkurrere ofte begrænses. Det skader den lige adgang til markederne, konkurrenceintensiteten og den samfundsmæssige effektivitet

 

Ud fra et håndhævelses-, ligebehandlings- og effektivitetssynspunkt er der grund til at skærpe håndhævelsen og indføre sanktioner i form af personlige bødestraffe og at offentliggøre navnene på de ansvarlige, når myndighederne bryder gældende regler og begår grove tjenstlige forseelser.  

 

Effektiv håndhævelse og effektive sanktioner over for offentlige myndigheder

Det skader den offentlige sektors omdømme, retssikkerheden og den samfundsmæssige effektivitet, når myndighederne bryder offentligretlige regler og går på opgavetyveri. Det sker, når

 

·         myndighederne undlader at udbyde udbudspligtige opgaver,

·         myndighederne udfører vennetjenester og modtager bestikkelse,

·         myndighederne yder statsstøtte med konkurrenceforvridning til følge,

·         myndighederne kuldsejler infrastrukturprojekter og forvolder administrations-skandaler, og når

·         myndighederne på anden måde stjæler opgaver fra private virksomheder

 

Den senere tid har budt på mange eksempler på, at offentlige myndigheder bryder egne regler og går på opgavetyveri, jf. de mange eksempler nedenfor. De mest spektakulære sager er Rigspolitiets undladelse af at udbyde udbudspligtige opgaver, Rigspolitiets vennetjenester, Ringkøbing-Skjern Kommunes støtte til udrulning af fibernet i strid med statsstøttereglerne, Atea-sagen, udbyttesvindelskandalen, IC4-skandalen og Aalborg Havns misbrug af sin monopolstilling over for konkurrenter.

 

I de fleste af sådanne sager placeres der ikke et entydigt ansvar, og regelbrud sanktioneres ikke. I Atea-sagen er der undtagelsesvis blevet idømt bøder for klare regelbrud. I andre sager er der sket forflyttelse - og undtagelsesvist opsigelse - af involverede embedsmænd på gunstige vilkår. Men stort set alle klagesager til Statsforvaltning og Energitilsyn og tilsvarende tilsynsmyndigheder medfører sjældent sanktioner i tilfælde af overtrædelser, hvis reglerne overhovedet håndhæves.

 

Anderledes forholder det sig, når private erhvervsvirksomheder bryder gældende regler. Så indgår bødestraffe og i nogle tilfælde fængselsstraffe som en naturlig sanktion i tilfælde af regelbrud. Desuden er sanktioner over for private virksomheder i de senere år skærpet voldsomt, mens tilsvarende skærpelser ikke er sket i forhold til de offentlige myndigheder.

 

Fraværet af effektiv håndhævelse og af effektive sanktioner er formentlig årsagen til det betydelige antal regelbrud og de mange offentlige skandaler inden for de offentlige myndigheder.

 

En ofte overset konsekvens af offentlige myndigheders overtrædelse af gældende regler og grove tjenstlige forseelser er, at privates muligheder for at konkurrere med offentlige virksomheder begrænses. Det skader den private sektors lige muligheder for at konkurrere og reducerer den samfundsmæssige effektivitet.

 

Ud fra et håndhævelses-, ligebehandlings- og effektivitetssynspunkt og for at begrænse antallet af myndighedernes regelbrud og grove tjenstlige forseelser, er det derfor af overordentlig stor betydning at effektivisere håndhævelsen og indføre effektive sanktioner i form af personlige bødestraffe og offentliggørelse af navnene på de ansvarlige for regelbruddene og de grove tjenstlige forseelser. Det må antages, at det vil få en præventiv virkning svarende til resultatet af de skærpede sanktioner i den private sektor.

 

Efter alt at dømme vil borgerne som konsekvens af en sådan ændring kunne spares for mange mia. kr. og private virksomheder vil få bedre muligheder for at kunne konkurrere.

 

 

Eksempler på offentlige myndigheders regelbrud og grove tjenstlige forseelser (Artiklerne med Jyllandsposten, BT og Ingeniøren som kilder er hentet i mediedatabasen Infomedia)

 

Brud på udbudsreglerne. EU-Domstolen tilkendegav i dom af 7. september 2016 efter klage fra Finn Frogne A/S, at Rigspolitiet ved Center for Beredskabskommunikation på grund af væsentlige ændringer af en leverance i en offentligt udbudt kontrakt om levering af et kommunikationssystem, der oprindelig var blevet tildelt Terma, skulle have foretaget fornyet udbud på grund af ændringerne. Rigspolitiet og Finn Frogne har senere indgået forlig. Kilde: Jyllandsposten 16. september 2016..

 

Brud på udbudsreglerne. Rigspolititchefen oplyser i en redegørelse til justitsminister Søren Pape Poulsen, at der i 2015 og størstedelen af 2016 er indgået indkøbsaftaler for 273 mio. kr., hvoraf helt op til 62 procent af aftalerne ikke kom i de lovpligtige udbud. Kilde: BT 11. marts 2017.

Vennetjenester og bestikkelse.  SØIK og Forsvarets Auditørkorps har rejst sigtelse mod 32 embedsmænd i Rigspolitiet, FET, DSB, Københavns Kommune, Rigsadvokaten, Udenrigsministeriet, Bornholms Hospital og Kriminalforsorgen. Embedsmændene har modtaget gaver til en værdi af mellem 5.000 og 50.000 kr., selv om det efter reglerne er klart ulovlig. Ikke alle sigtelserne er udmøntet i tiltalerejsning og endelige domme foreligger endnu ikke i alle sagerne. Kilde: BT 3. juli 2016.

 

Vennetjenester og bestikkelse. Overlæge ved Rigshospitalet Peter Clemmensen har brugt forskningsmidler på private rejser. Kilde: BT 3. juli 2016.

 

Vennetjenester og bestikkelse. En kommunaldirektør fra Hillerød er taget til Madonnakoncert på IT- firmaet KMDs regning. Kilde: BT 3. juli 2016.

 

Vennetjenester og bestikkelse. Topchefer fra Skat tager på betalt safari. Kilde: BT 3. juli 2016.

 

Vennetjenester og fråds. Tidligere havnechef og 2 tidligere ansatte i Vejle Havn blev sigtet for køb af luksusvarer og ydelser for borgernes regning, men politiet har efter længere tids efterforskning opgivet sagen, fordi der ikke er tale om strafbar mandatsvig, underslæb eller skattesvig. Kilde: politiet opgiver.

 

Statsstøtte m.m. Københavns og Frederiksbergs kommuner og DSB betaler et fast beløb til Bikeshare Danmark for at stille bycykler til rådighed, i alt ca. 80 mio. kr. over 8 år, og ca. 1,2 mio. kr./år i driftstilskud. Driften finansieres af Bikeshare ved brugerbetaling og betalinger fra kommunerne og DSB. Kommunerne stiller herudover kommunale arealer til placering af bycyklerne til rådighed uden beregning. Der benyttes ikke reklame- eller sponsorindtægter. Projektet har store økonomiske problemer, og det bliver nødvendigt at tilføre yderligere kommunale midler for at videreføre projektet. Det er grundlæggende ikke en kommunal opgave at engagere sig i støtte til anskaffelse og udlejning af by- og pendlercykler, når der ikke foreligger en markedsfejl. Det er bemærkelsesværdigt, at de to kommuner og DSB ikke har tilpasset opgaven, så den kunne løftes af andre private leverandører efter udbud uden støtte. Kilde: Cepos – artikler i arbejdspapir 41 -mere konkurrence i det offentlige

Statsstøtte m.m. Ringkøbing-Skjern Kommune gennemførte ikke den krævede kortlægning af teleinfrastrukturen i kommunen, som var en betingelse for at opnå statsstøtte til et udbud i henhold til EU reglerne. Kommunen havde også designet udbuddet således, at det ikke var teknologineutralt. Efter to klager til DG Competition valgte kommunen at annullere udbuddet og kontrakten på 69,8 mio.kr. i støtte til energiselskabet Eniig A/S. DG Competition frafaldt herefter sagen, og kommunen slipper formentlig for yderligere. Kilde: Oplysninger fra John Strand, Strand Consult.

Statsstøtte m.m. Østkraft har i strid med reglerne i elforsyningsloven nedlagt eget fibernet, der ikke relaterer sig til selskabets drift, og selskabet har kun i begrænset omfang åbnet for udbud af sideordnede aktiviteter. Sagen er et godt eksempel på, at fuldbyrdede overtrædelser ikke medfører sanktioner i form af bøder. Kilde: : Cepos – artikler i arbejdspapir 41 -mere konkurrence i det offentlige

Offentlige skandalesager. Et fælles digitalt inddrivelsessystem (EFI) til at inddrive skattegæld blev delvist taget i brug i 2013 efter seks års forsinkelse og ifølge flere medier med en budgetoverskridelse på mere end 300 mio. kr. EFI har ifølge Rigsrevisionen kostet 1,5 mia. kr.. Systemet blev skrottet i 2015. Kilde: Jyllandsposten 23. januar 2017.

Offentlige skandalesager. Arbejdsskadestyrelsens Proask blev startet i 2008 og skrottet i 2014. De samlede udviklingsomkostninger er opgjort til omkring 163 mio. kr. Hertil kommer ca. 120 mio. kr. til renter, licenser og løbende drift af systemet, hvor der i en test blev fundet hele 200 fejl. Kilde: Jyllandsposten 23. januar 2017.

 

Offentlige skandalesager. Politiets Polsag It-system blev droppet i 2012. Systemet skulle have været fuldt implementeret i 2009 og have kostet 153 mio. kr. Regningen endte på ca. en halv mia. kr. Rigsrevisionen gav i en rapport i 2013 en sønderlemmende kritik af både Justitsministeriet og Rigspolitiets styring af it-projektet. Kilde: Jyllandsposten 23. januar 2017.

 

Offentlige skandalesager. It-projektet Digital tinglysning blev først halvandet år forsinket og havde derefter i 2009 store startproblemer. Undervejs er budgettet skredet med næsten 200 mio. kr., og den samlede pris endte på mere end 650 mio. kr. Overgangen til den digitale tinglysning betød flere måneder med dyr ventetid for boligejerne i efteråret og vinteren 2009 og endte med, at Domstolsstyrelsen fik kritik af Rigsrevisionen for sin håndtering af sagen. Den digitale tinglysning bruges i dag. Kilde: Jyllandsposten 23. januar 2017.

 

Offentlige skandalesager. Sikkerhed i togtrafikken afhænger af sikre signalsystemer. Det gamle signalsystem, der i årevis ikke har været vedligeholdt godt nok  af Banedanmark, skal udskiftes med et nyt system.  I oktober 2016 var prisen 16 mia. kr. Da den tidligere direktion røg ud, fandt den nye chef og hans organisation ud af, at den reelle pris nu er 20 mia. kr. Statsrevisorerne er skeptiske i spørgsmålet, om det er den sidste budgetoverskridelse.. Kilde: Ingeniøren 13. oktober 2016. 

 

 Offentlige skandalesager. Beskæftigelsesministeriets Amanda It-system er synonymt med offentlige It-skandaler. I 1996 blev det besluttet at bruge 214 mio. kr. på et nyt system til arbejdsformidlingerne. Amanda-systemet blev taget i brug i 2003, men skrottet i 2008. Ifølge Prosa har projektet kostet mindst 1 mia. kr. Kilde: Jyllandsposten 23. januar 2017.

 

Offentlige skandalesager. Efter 12 års ventetid og udgifter på 410 mio. kr. opgav forsvaret i 2008 forsvarets IT-ystem  Daccis E  og afbrød kontrakten med Saab, fordi it-systemet ifølge forsvaret ikke virkede. Kilde: Jyllandsposten 23. januar 2017.

 

Offentlige skandalesager. Forsvarets centrale it-system, Demars, blev sat i drift 2004 efter voldsomme forsinkelser. Prisen endte på næsten 1,2 mia. kr. - ca. 500 mio. kr. over det oprindelige budget. Systemet har siden mødt voldsom kritik for manglende effektivitet, ligesom der er brugt flere hundrede mio. på at opdatere systemet. Kilde: Jyllandsposten 23. januar 2017.

 

Offentlige skandalesager. Skats manglende kontrol med skatteudbyttebetalinger til udlandet har påført Skat svindelsager, der løber op i 12,3 mia. kr. Størstedelen af pengene må formentlig anses anses for tabt. Kilde: Pressemeddelelse fra SKAT – formodet svindel med udbytteskat.

 

Offentlige skandalesager. Skrotningen af 83 nye togsæt, de såkaldte IC4 tog, er endnu ikke afsluttet, men alt tyder på, at togene til over 8 mia. kr. ikke lever op til forventningerne, og formentlig må skrottes. Kilde: Ingeniøren.dk 16. dec. 2015

 

Offentlige skandalesager. En investering af nye ovne og en skihopbakke i tilknytning til Amager Ressourcecenter til flere mia. er løbet ind i problemer på grund af manglende affald og fald i elpriserne. Investeringsskandalen ventes at påføre fjernvarmeforbrugerne en regning på flere mia.. Kilde: Ingeniøren.dk 4. september 2015

 

Regelbrud. Det internationale Melodi Grand Prix i København i 2014 blev gennemført med et underskud, selv om det var planen at projektet skulle hvile i sig selv for ikke at forvride konkurrencen i forhold til andre, der var interesserede i at gennemføre Grand Prixet. Erhvervsstyrelsen har den 6. april 2017 afgjort, at Michael Metz Mørch, tidligere formand for Wonderful Copenhagen, er ansvarlig for 21 mio. af underskuddet på i alt 58 mio. kr. på grund af manglende iagttagelse af reglerne om fonde. Kilde: BT 23. februar 2017.

 

Offentlig monopolmisbrug. Aalborg Havn misbruger eksklusivret til anvisning af havnearbejdere til at kræve fuld stevedorepris for den rene havnearbejderydelse over for havnens konkurrenter. Aalborg Havn begrænser derved konkurrenters mulighed for at konkurrere på lige vilkår. Kilde: Cepos – artikler i arbejdspapir 41 -mere konkurrence i det offentlige .      

 

Konkurrenceraadgivning.dk

Frederiksberg den 18. april 2017

Niels Rytter

 
Konkurrenceraadgivning.dk v. Niels Rytter - Tlf.: (+45) 22 19 86 53