Skip Navigation Links
FORSIDE
OM VIRKSOMHEDEN
REFERENCER
KONTAKT
 

Konkurrencestatus 2015

Resumé

Der er i 2015 givet 15 bøder for overtrædelser af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler efter konkurrencelovens § 6. Det drejer sig om sagskomplekset om de storkøbenhavnske byggekarteller, hvor der blev givet 13 bøder på tilsammen ca. 7,3 mio. kr., og det drejer sig om to bødesager, der begge vedrørte overtrædelse af forbuddet mod håndhævelse af videresalgspriser. De 15 bødesager kan henføres til i alt tre sagskomplekser.

Herudover blev der i 2015 truffet tre afgørelser efter §§ 2, 6, 11, 11 a og 16 a i konkurrenceloven. Sagerne vedrørte konkurrencelovens § 6 om LKFs og Eurostars konsortiesamarbejde om tilbudskoordinering på vejmarkeringsopgaver, Bo-Tjek franchisekædens afgivelse af tilsagn efter § 16 a til sikring af konkurrencen blandt kædens medlemmer, og en henvendelse efter konkurrencelovens § 2, stk. 5, til Ministeren for sundhed og forebyggelse om speciallægers begrænsning af konkurrencen. Antallet af afgørelser efter §§ 2, 6, 11, 11 a og 16 a har aldrig været lavere.

39 fusionsanmeldelser i 2015 blev alle godkendt, heraf to med tilsagn. Fusionskontrollen har nu fungeret i en del år, og tiden er moden til at evaluere om den omfattende kontrolindsats kan gøres mere målrettet og beslaglægge færre ressourcer.

 

Antallet af konkurrenceafgørelser i 2015

Af oversigten nedenfor fremgår udviklingen i antallet af konkurrenceafgørelser i perioden 2008 – 15.

 

Antal afgørelser

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Offentligt regulerede konkurrencebegrænsninger (§ 2)

0

0

0

0

2

0

0

1

Misbrug af dominerende stilling (§ 11)

1

1

2

2

1

2

1

0

Private konkurrencebegrænsninger med skadelige virkninger (§ 6 – 10)

11

9

7

3

3

4

6

1

Konkurrencefremmende tilsagn (§16 a)

5

2

4

1

0

4

1

1

Ulovlig statsstøtte med skadelige virkninger (§ 11 a)

0

1

1

4

0

0

0

0

Bødevedtagelser og straffedomme

3

4

7

5

3

7

14

15

Total antal afgørelser ekskl. fusionssager

20

17

21

15

9

17

22

18

Fusionskontrolsager (§ 12)

21

11

10

35

34

40

38

40

Ankenævnssager

3

3

5

6

3

3

2

4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konkurrencesager afgjort med bøde eller ved dom.

Det mest bemærkelsesværdige i 2015 er de 15 afgørelser, der endte med bøder. 13 af afgørelserne relaterer sig til sagskomplekset om de storkøbenhavnske byggekarteller. Det samlede bødeprovenu for disse13 afgørelser udgjorde ca. 7,3 mio. kr. Der blev allerede I 2014 givet bøder på ca. 23 mio. kr. i byggekartelsagskomplekset. Det samlede bødeprovenu i forbindelse med byggekartelsagskomplekset runder således 30 mio. kr. Bøderne er udmålt efter de ”gamle” bøderegler. Efter de nye bøderegler kunne bødeprovenuet være blevet op til 10 gange større.

 

To af de 15 bødesager vedrørte overtrædelse af forbuddet mod håndhævelse af videresalgspriser (trailerfirmaet Variant og Soft-guns franchisekæde). Der blev i disse sager givet bøder på 400.000 henholdsvis 320.000 kr., eller i alt 720.000 kr. Det samlede bødeprovenu i 2015 udgjorde herefter i alle 15 bødesager samlet ca. 8 mio. kr. Regnes de 13 byggekartelsager som én sag er antallet af bødesager i 2015 tre og lavere end tidligere år.

 

Endelig skal det nævnes, at Sø- og Handelsretten i 2015 har tilkendt Cheminova en erstatning på 10.710.000 kr. + procesrenter fra Akzo Nobel for tab lidt ved betaling af overpriser i perioden 1986-2000, hvor Akzo deltog i et omfattende pris- og markedskartel.

 

Færre afgørelser efter §§ 2, 6, 11, 11 a og 16 a end nogensinde.

Der blev i 2015 truffet tre konkurrenceafgørelser efter §§ 2, 6, 11, 11 a og 16 a. De tre sager vedrørte en sag efter konkurrencelovens § 6 om LKFs og Eurostars konsortiesamarbejde om tilbudskoordinering på vejmarkeringsopgaver, en sag om Bo-Tjek franchisekædens afgivelse af tilsagn efter § 16 a til sikring af konkurrencen blandt kædens medlemmer, og en sag vedrørende henvendelse efter konkurrencelovens § 2, stk. 5 til Ministeren for sundhed og forebyggelse om speciallægers begrænsning af konkurrencen ved at holde antallet af speciallægebehandlinger nede. Antallet af afgørelser efter §§ 2, 6, 11, 11 a og 16 a har aldrig været lavere. Der er ikke i 2015 eller tidligere udstedt bøder i § 2, § 11, § 11 a og § 16 a sager.

 

Det beskedne antal afgørelser kan på den ene side indikere, at opprioriteringen af indsatsen mod kartelvirksomhed, mod udveksling af konkurrentinformation og mod håndhævelse af vejledende videresalgspriser sammen med SØIK´s indsats og de skærpede bødestørrelser har båret frugt, og på den anden side, at KFST afviser konkurrencesager, hvor det ikke er sandsynligt, at der kan idømmes bøder.

 

Det falder stadigvæk i øjnene, at der sjældent er afgørelser i sager vedrørende konkurrencelovens § 2 om offentlige og offentligt regulerede konkurrencebegrænsninger, i sager vedrørende lovens § 11 om misbrug af dominerende stilling og i sager vedrørende lovens § 11 a om ulovlig statsstøtte med konkurrenceforvridende virkninger. Det var derfor interessant, at KFST i 2015 rettede henvendelse til sundhedsministeren efter § 2, stk. 5 for at påpege, at speciallægernes ydernummersystem skader konkurrencen og effektiviteten.

 

Fusionssager.

Der var 40 fusionsanmeldelser i 2015 med anmodning om fusionsgodkendelse. Én af disse sager blev ikke færdigbehandlet, fordi parterne Danish Crown og Tican ikke opretholdt anmodningen, - formentlig fordi parterne forventede et forbud. De øvrige 39 fusionsanmodninger blev alle godkendt. 26 ved forenklet sagsbehandling og 13 efter almindelig sagsbehandling – heraf to med tilsagn (Dansk Agro-Dla og Dansk Agro-Dan Agro). Antallet af fusionssager ligger stabilt mellem 35 og 40 fusioner om året. 

 

Fusionskontrollen har nu fungeret i en del år, og tiden er moden til at evaluere om den omfattende kontrolindsats kan gøres mere målrettet og beslaglægge færre ressourcer.

 

Afvisning af klager.

KFSTs offentliggør ikke antallet af afviste klager. Men det fremgår af tidligere svar på § 20 spørgsmål i Folketinget, at der i perioden 2007 – 13 var mellem 23 og 133 afviste klagesager om året, jf. oversigten nedenfor. Afvisning af klagesager kan ikke ankes. Nyere tal end 2013 findes ikke, men den betydelige nedgang til og med 2013 er muligvis fortsat. Det skyldes formentlig, at klagerne er blevet klar over, at det er så godt som udsigtsløst at klage til KFST. KFST opfordres derfor til åbent at lægge tallene for afviste sager frem på styrelsens hjemmeside.

                                                                                                       

 

                                           Afviste klagesager 2007 – 13

År

Antal afviste klagesager

2007

133

2008

113

2009

65

2010

107

2011

72

2012

23

2013

38

 

Efter den seneste lovændring sker afvisning af klagesager i medfør af lovens § 15, stk. 1 (den tidligere konkurrencelovs § 14, stk. 1)

 

Ankenævnskendelser.

Konkurrenceankenævnet har afgivet 4 kendelser i 2015. De 3 vedrørte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afslag på aktindsigt og den fjerde kendelse vedrørte et forbud mod en konkurrencebegrænsende aftale. I alle 4 tilfælde blev Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser stadfæstet.

 

Konkurrenceraadgivning.dk, februar 2016

Niels Rytter

(Hvis du ikke ønsker nyhedsbrevet, kan det afmeldes på www.konkurrenceraadgivning.dk)

 
Konkurrenceraadgivning.dk v. Niels Rytter - Tlf.: (+45) 22 19 86 53