Skip Navigation Links
FORSIDE
OM VIRKSOMHEDEN
REFERENCER
KONTAKT
 

Cibor - en mærkelig sag

Ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel er et forbud mod udveksling af konkurrentoplysninger og mod samarbejde om fastsættelse af fælles referencerenter pengeinstitutterne i mellem (herunder i brancheforeningsregi) det mest sikre middel til at fjerne enhver mistanke om, at de danske referencerenter manipuleres.

Det vil indebære, at Nationalbanken i stedet dagligt skal beregne og offentliggøre referencerenterne ud fra pegeinstitutternes individuelt og uafhængigt indmeldte cibor- og citarentesatser, eventuelt vægtet i forhold til pengeinstitutternes omsætning.

Det vil øge gennemsigtigheden yderligere, at Nationalbanken samtidig offentliggør de tilsvarende mest betydende udenlandske referencerenter baseret på mere likvide markeder end det danske.

Beregningen af fælles referencerenter bør i alle tilfælde hjemles ved lov og følge offentliggjorte procedureregler, som i videst muligt omfang er markedskonforme. Pengeinstitutterne bør ikke have tilladelse til at offentliggøre egne rentesatser før nogle timer efter offentliggørelsen af de fælles referencerenter.

Det vil styrke konkurrencen og fjerne mistanken om udveksling af konkurrentoplysninger og om manipulation af referencerenten.

Kartelvirksomhed

Forestil dig, at 7 store konkurrentvirksomheder, som tilsammen besidder en stærkt dominerende markedsposition, hver dag indmelder standardpriser for deres markedsledende produkter, og på grundlag af disse priser beregner gennemsnitlige fælles referencepriser efter at have frasorteret den laveste og den højeste indmeldte pris.

En sådan prisfastsættelsesmetode og et sådant samarbejde mellem konkurrenter vil af de fleste konkurrencemyndigheder verden over blive anset for at være egnet til at begrænse priskonkurrencen og dermed yderst risikabelt.

Ingen virksomhedsleder vil vist være i tvivl om, at der både kan være risiko for forbudt udveksling af konkurrentinformation og for klassisk forbudt kartelmageri.

Ciborsamarbejdet

Cibor skal afspejle den rentesats, som et pengeinstitut er villig til udlåne til for en aftalt periode på op til ét år til en "prime bank" på usikret basis.

Cibor fastsættes dagligt ved, at 7 store pengeinstitutter fastsætter og indmelder hver deres rentesatser. Den højeste og den laveste sats frasorteres, og cibor beregnes herefter i brancheforeningsregi som et gennemsnit af de 5 andres satser.

Cibor er baseret på en privatretlig aftale mellem de deltagende pengeinstitutter og dermed fuldt ud omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling.

Fastsættelsen af cibor hviler på en antagelse om, at der findes et næsten perfekt marked for den slags udlån, og at fastsættelsen af en gennemsnitlig referencerente øger markedets gennemsigtighed uden risiko for kartelprisdannelse. Cibor bliver derfor en fælles referencerente, som mange låneforretninger med tillæg af risiko- og fortjenstelementer bliver baseret på.

Siden finanskrisen tog fart i 2007 har markedet for den slags udlån været illikvid, og renterne fastsættes mere eller mindre på grundlag af indmeldte rentesatser, der baserer sig på et betydeligt element af skøn. Det øger risikoen for karteldannelse.

Nationalbanken trak sig i 2011 ud af cibor-samarbejdet og orienterede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) herom. KFST mente ikke, at samarbejdet gav begrundet mistanke om konkurrencebegrænsende udveksling af oplysninger, og forudsætningen for kontrolbesøg var dermed ikke til stede. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt heller ikke anledning til at undersøge sagen nærmere, selv om styrelsen udover kontrolbesøg har vidtgående beføjelser til på anden måde at indkræve alle nødvendige oplysninger for en sags opklaring. KFST nøjedes med at indskærpe konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Finansrådet fandt heller, at der var tegn på, at cibor blev manipuleret.

Men de to institutioners udmeldinger skabte ikke ro om sagen.

Efter afsløringer af manipulation med referencerenten i England (Libor) blev der pres på erhvervsministeren for at undersøge sagen til bunds. Undersøgelsen mundede ud i en aftale om, at pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne skal supplere deres ciborrentesatser med parallelle citarentesatser og tilbyde dem til kunderne. Citarentesatserne baserer sig i modsætning til ciborsatserne på rentesatser for renteswaps på et mere likvidt marked, men inkluderer til gengæld en vis kredit- og likviditetsrisici. Ministeren kunne ikke afgøre, om Ciborrenten havde været retvisende Ministeren strammer derfor op på tilsynet med pengeinstitutternes samarbejde om referencerenter, så der bliver mulighed for, at Finanstilsynet kan undersøge forholdene nærmere - også tilbage i tiden.

Er fastsættelse af fælles referencerenter forbudt?

Ciborsamarbejdet og det kommende citasamarbejde er vel tænkt som praktiske foranstaltninger med det formål at skabe mere gennemsigtighed på markedet, og målet er ikke at begrænse konkurrencen mellem pengeinstitutterne.

Men hverken Nationalbanken eller Erhvervsministeren har kunnet afvise, at der er manipuleret med fastsættelsen af den fælles referencerente. Hertil kommer, at fastsættelse af en referencerente i et illikvidt marked ud fra en beregningsmetode, hvor den højeste og den laveste rente udgår, i sig selv konkurrenceretligt er yderst betænkeligt.

Spørgsmålet er om beregningen af den fælles referencerente, hvad enten der er tale om en fælles ciborrente eller en fælles citarente, er af en sådan karakter, at adfærden rammes af konkurrencebegrænsningsforbuddet i konkurrenceloven.

For at et konkurrencebegrænsende samarbejde kan tillades kræves, at 4 betingelser er opfyldt samtidigt, nemlig

· at samarbejdet fremmer effektiviteten og styrker den tekniske og økonomiske udvikling,

· at forbrugerne sikres en rimelig andel af disse gevinster,

· at samarbejdet ikke indeholder begrænsninger, der er unødvendige for at nå disse mål, og

· at samarbejdet ikke udelukker konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende ydelser.

For at gøre en lang historie kort, så mener jeg ikke, at det umiddelbart er indlysende, at disse 4 kriterier alle er opfyldt. men selv om formålet ikke eksplicit har været at begrænse konkurrencen pengeinstitutterne imellem, har Nationalbanken og erhvervsministeren ikke kunnet afvise, at referencerenten er blevet manipuleret.

På den baggrund er det mærkeligt - vel nærmest besynderligt -, at de 7 store pengeinstitutter fortsat kan få lov til fortsat at samarbejde om at fastsætte en fælles referencerente, selv om den hidtidige ciborrente erstattes af en citarente, hvor markedet trods alt er mere eller mindre likvidt.

Er det nødvendigt med fælles referencerentesatser?

Ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel vil det være bedst, at beregning af fælles referencerenter helt opgives eller forbydes. Men det lader sig ikke gøre bagudrettet - og dermed heller ikke fremadrettet, blandt andet fordi mange kontraktforhold allerede hviler på disse referencerenter.

Ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel er et forbud mod udveksling af konkurrentoplysninger og mod samarbejde om fastsættelse af fælles referencerenter pengeinstitutterne i mellem (herunder i brancheforeningsregi) vel det næstmest sikre middel til at fjerne mistanken om, at de danske referencerenter manipuleres.

Det vil indebære, at Nationalbanken i stedet dagligt skal beregne og offentliggøre referencerenterne ud fra pegeinstitutternes individuelt og uafhængigt indmeldte cibor- og citarentesatser, eventuelt vægtet i forhold til pengeinstitutternes omsætning.

Det vil øge gennemsigtigheden yderligere, at Nationalbanken samtidig offentliggør de tilsvarende mest betydende udenlandske referencerenter baseret på mere likvide markeder end det danske.

Beregning af fælles referencerenter bør i alle tilfælde hjemles ved lov og følge offentliggjorte procedureregler, som i videst muligt omfang er markedskonforme. Pengeinstitutterne bør ikke have tilladelse til at offentliggøre egne rentesatser før nogle timer efter offentliggørelsen af de fælles referencerenter.

En sådan fremgangsmåde vil styrke konkurrencen og fjerne mistanken om udveksling af konkurrentoplysninger og om manipulation af referencerenten.

Selv om det viser sig, at ciborrenten ikke er blevet manipuleret, så har fraværet af myndighedskontrol med konkurrencereglerne på området indtil videre været med til at vedligeholde mistanken og skade tilliden til pengeinstitutsektoren.

Frederiksberg den 4. oktober 2012

Konkurrenceraadgivning.dk

 
Konkurrenceraadgivning.dk v. Niels Rytter - Tlf.: (+45) 22 19 86 53