Skip Navigation Links
FORSIDE
OM VIRKSOMHEDEN
REFERENCER
KONTAKT
 

Konkurrencepolitik

Regeringen ventes i efteråret at foreslå en ændring af konkurrenceloven, der bl. a. indeholder indførelse af foreløbige påbud i forbudssager baseret på en formodningsregel med omvendt bevisbyrde, indførelse af fængselsstraf for overtrædelse af kartelforbuddet og højere bødeniveauer for konkurrencelovsovertrædelser.

Forslaget om foreløbige påbud i forbudssager baseret på en formodningsregel med omvendt bevisbyrde er en nydannelse i dansk konkurrencelovgivning, og forudsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) benytter magtmidlet konservativt og ikke udsteder påbud, der viser sig ikke at holde. Det er klart, at de højere bødeniveauer vil virke afskrækkende og mindske risikoen for konkurrencelovsovertrædelser generelt. Det er derimod tvivlsomt om indførelse af fængselsstraffe for overtrædelser af kartelforbuddet i tillæg til højere bødeniveauer vil øge afskrækkelsen og  mindske risikoen for karteldannelse yderligere.

Foreløbige påbud

Det mest spektakulære og måske det mest interessante forslag kan meget vel vise sig at være forslaget om indførelse af foreløbige påbud. For at bringe en formodet konkurrencelovsovertrædelse til omgående ophør indføres der nemlig mulighed for at udstede et foreløbigt forbud baseret på en ultralight sagsbehandling (formodning) efter forelæggelse for Konkurrenceankenævnet. Forbuddet behøver ikke basere sig på andet end KFSTs begrundede formodning, idet det overlades til virksomhederne at bevise, at formodningen ikke er holdbar. Denne formodningsregel og omvendte bevisbyrde er en nydannelse i dansk konkurrencelovgivning.

I betragtning af, at det kan være vanskeligt at tilbagebevise en formodning om, at der finder en konkurrencelovsovertrædelse sted og i betragtning af, at konkurrencemyndigheden mister incitamentet til efterfølgende hurtig sagsbehandling, kan et foreløbigt påbud blive en langvarig affære og få katastrofale følger, hvis det er ubeføjet.

Omvendt viser praksis, at den nuværende retstilstand indebærer urimeligt lange sagsbehandlingsperioder og dermed i nogle tilfælde opretholdelse af en konkurrencestridig tilstand i alt for lang tid.

Gennemføres forslaget skal det blive spændende at se, om KFST kan forvalte det nye instrument på en ordentlig måde. I modsat fald kan der gives virksomhederne mulighed for at få dækket eventuelle tab i tilfælde af, at de foreløbige påbud viser sig at være uholdbare.

Fængselsstraffe

Der er to forhold, der kan reducere risikoen for karteldannelse. Det er en højere opdagelsesrisiko og bøder af en sådan størrelsesorden, at karteldannelse ikke betaler sig. Hertil lægger sig risikoen for dårlig presseomtale og efterfølgende erstatningssøgsmål.

For at fremme opdagelsesrisikoen har KFST allerede mulighed for at gennemføre kontrolbesøg (dawn raids), give sladrerabatter (leniency) og indstille bødestraffe. Men KFST har ikke hjemmel til at straffe med fængsel for overtrædelse af konkurrenceforbuddene, herunder kartelforbuddet.

Økonomisk teori giver ikke svar på, om fængselsstraffe i højere grad end bødestraffe øger opdagelsesrisikoen og afskrækker virksomheder fra karteldannelse. Det gør juridisk teori og praksis heller ikke. I en rapport fra Justitsministeriet fra november 2011 konkluderes, at

"der er et vist belæg for, at en øgning af opdagelsesrisikoen har en generalpræventiv effekt, mens der ikke foreligger et tilstrækkeligt sikkert empirisk grundlag for at kunne drage kriminalpolitiske konklusioner vedrørende den generalpræventive effekt af straffens strenghed. Empiriske undersøgelser af den generalpræventive effekt af at anvende frihedsstraf frem for bøder har det ikke været muligt at finde".

Argumenterne for alligevel at indføre fængselsstraffe er, at fængselsstraffe findes i visse andre lande, bl. a. i de toneangivende lande UK og USA (me too-argumentet), og at karteldannelse er en forbrydelse, der bør straffes på lige fod med økonomisk kriminalitet (strafargumentet).

Fængselsstraffe er afskrækkende, men det er ikke sandsynliggjort, at fængselsstraffe afskrækker mere end meget høje bødeniveauer. Når bødeniveauerne nu hæves eksorbitant, så bliver fængselsstraffe sådan set overflødig.

 

Det ser nu alligevel ud til, at der indføres fængselsstraffe for overtrædelse af kartelforbuddet, selv om det er tvivlsomt, om fængselsstraffe vil øge opdagelsesrisikoen og afskrækkelsen udover den forøgelse som følger af de meget højere bødeniveauer. Men indførelse af fængselsstraf har naturligvis også en politisk signalvirkning.

Højere bødeniveau

Som nævnt er der i økonomisk teori klart belæg for, at et højt bødeniveau afskrækker virksomheder fra at overtræde konkurrencereglerne. En forhøjelse af de gældende bødeniveauer vil desuden bringe Danmark på omgangshøjde med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Forslaget om højere bødeniveauer  synes velbegrundet.

Vejen frem

Men vigtigst af alt er en lyttende og empatisk konkurrencemyndighed, der effektivt og ordentligt anvender alle eksisterende instrumenter i form af overvågning, dawn raids, leniency og indstiller bøder på et passende afskrækkende niveau.

Den eneste operative vej frem er fortsat effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne og flere trufne afgørelser i danske konkurrencesager. Det vil tilmed øge opdagelsesrisikoen og afskrække virksomheder fra at bryde konkurrenceloven.

August 2012

Konkurrenceraadgivning.dk

 
Konkurrenceraadgivning.dk v. Niels Rytter - Tlf.: (+45) 22 19 86 53