Skip Navigation Links
FORSIDE
OM VIRKSOMHEDEN
REFERENCER
KONTAKT
 

Østre Landsrets begmand til Konkurrenceankenævnet i TV2-rabatsagen indbringes overraskende for Højesteret

Konkurrencestyrelsen og Konkurrenceankenævnet har indbragt Østre Landsrets dom om TV2’s progressive årsrabattering[1] for Højesteret.

 

Det er aldrig sket før, at Østre Landsret har ophævet en afgørelse i en konkurrencesag truffet af Konkurrenceankenævnet. Og det er ligeså overraskende, at Konkurrenceankenævnet nu indbringer landsretsdommen for Højesteret, endda når Landsretten har erklæret sig enig i Konkurrencerådets oprindelige afgørelse. Men det er altså sket nu. Endeligt er det overraskende, at anken ikke har været drøftet i Konkurrencerådet.

 

Det betyder, at Konkurrencestyrelsen på Konkurrenceankenævnets vegne nu også skal procedere imod Konkurrencerådets oprindelige afgørelse og mod styrelsens oprindelige indstilling ved Højesteret, og at der vil gå flere år inden sagen finder sin endelige afslutning!

 

 

Er TV-markedet noget ganske særligt, og er TV2’s priser og rabatter egnede til at virke loyalitetsskabende og indlåsende.

Den 22. juni 2009 afsagde Østre Landsret dom i en sag om, hvorvidt TV2’s progressive årsrabatter udgør et misbrug af dominerende stilling efter konkurrencelovens § 11 og EF-traktatens artikel 82.

 

TV2 anvender progressivt stigende årsrabatter, der sammen med en uopsigelighedsrabat, en ekstra årsaftalerabat, en sæsonrabat, en New Business rabat, 1:1, 1:2 og 1:3 pakkerabatter samt en caserabat virker loyalitetsskabende og indlåsende.

 

Landsretten fandt, at årsaftalerabatterne var loyalitetsskabende i mærkbar grad og dermed indlåsende i strid med konkurrencelovens § 11 og EF-traktatens artikel 82.

 

Landsretten ophævede dermed Konkurrenceankenævnets kendelse af 20. november 2006 og tilpligtede sagsøgte, Konkurrencerådet, at anerkende, at TV2’s progressive årsrabat udgør et misbrug i strid med EF-traktatens artikel 82 og konkurrencelovens § 11. Dommen faldt helt i tråd med Konkurrencerådets oprindelige afgørelse i sagen i slutningen af 2005.

 

Landsretten er således – i modsætning til Konkurrenceankenævnet - enig i, at TV-markedet ikke adskiller sig fra andre markeder, og at Konkurrencerådet har foretaget en fuldt tilstrækkelig vurdering og analyse.

 

Landsretten har ikke holdt sig til en vurdering af sagens juridiske aspekter, men har foretaget en fuld prøvelse, bl.a. gennem inddragelse og vidneudsagn fra flere eksperter. Disse støttede Konkurrencestyrelsens og Konkurrencerådets oprindelige vurdering af, at følgen af TV2’s loyalitetsrabatter var, at konkurrenterne måtte gå ned i pris for at fastholde en vis markedsandel, hvilket øgede TV2’s samlede andel af annoncørernes budgetter. Virkningen af TV2’s misbrug svarede således til virkningen af loyalitetsrabatter på andre markeder.

 

Er De forvirret, så se oversgten nedenfor. Konkurrencestyrelsen, der er sekretariat for Konkurrencerådet - og i den kommende højesteretssag sagsøgt på vegne af Konkurrenceankenævnet -, advokerer Konkurrenceankenævnets holdning imod Konkurrencerådets og styrelsens egen vurdering. Det er derfor ikke muligt at indpasse Konkurrencestyrelsen i oversigten nedenfor.

 

 

Er De forvirret? Så se her.

 

Konkurrencerådet

Konkurrenceankenævnet

Østre Landsret

Højesteret

Er TV markedet noget ganske særligt?

 

NEJ

 

JA

 

Nej

 

?

Er TV2’s priser og rabatter indlåsende i strid med § 11 i KL og art. 82 i EF-traktaten?

 

JA

 

Stort set nej

 

Ja

 

?

 

 

Frederiksberg 23. august 2009

 

Niels Rytter



[1] http://www.ks.dk/konkurrence/kendelser-og-domme/domme/

 
Konkurrenceraadgivning.dk v. Niels Rytter - Tlf.: (+45) 22 19 86 53